Pengene har OK’s kunder sparet op til foreningen ved at tanke på deres OK Benzinkort. Når man vælger at knytte sit kort til sponsoraftalen med AC Norddjurs, støtter man gratis med et ørebeløb for hver liter brændstof der tankes på kortet. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er Dagli’Brugsen Ørum og OK, der udbetaler pengene. Bilisterne tanker til samme pris som prisskiltet viser og bakker samtidig op om AC Norddjurs.Marianne Aabenhuus, økonomiansvarlig i AC Norddjurs, er godt tilfreds med sponsoraftalen: »Det er en rigtig god ordning for os. Pengene går til ungdomsarbejdet, hvor vi arbejder på forskellige projekter og blandt andet satser på bredden i vort ungdomsarbejde. Vi har et godt samarbejde med Henrik Simonsen fra Dagli’Brugsen Ørum, hvor vi stiller op til aktiviteter ved butikken flere gange om året med vores trofaste aktører og tovholdere i salgsarbejdet med OK, Poul Christensen og Rasmus Holm. Vi er glade for den store lokale opbakning og håber mange fortsat vil tanke og derved støtte AC Norddjurs,« siger hun.OK lægger meget arbejde i at støtte idrætsforeningerne på det lokale plan. OK’s markedsdirektør Anders Knudsen fortæller hvorfor:»OK har en stærk forankring i lokalsamfundene, og som forbrugerejet selskab har vi et bredt folkeligt fundament. Derfor har vi i mange år støttet lokale aktiviteter og vil især gerne støtte ungdomsarbejdet.«OK støtter sammen med de lokale OK-forhandlere omkring 1.200 foreninger over hele landet. OK støtter sporten og kulturen, eksempelvis skoleorkestre, garder og spejdere.