Kommunalvalg - debat: Christian Gleerup, du er hermed tilgivet
Af Hans Fisker (S), medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs og kandidat til KV13:
 
"Først lidt faktuel historik:
 
• Venstre valgte ikke at være repræsenteret i BUU i den forgangne periode – og ville dermed ikke tage ansvar for skolepolitikken og ikke deltage i arbejdet hermed
• Venstre og Borgerlisten kom med dommedagsprofetier og prædikede kommunens snarlige fallit, hvis der ikke blev grebet ind i skolestrukturen – og vi havde vist også for mange biblioteker, forlød det.
• Venstre og Borgerlisten greb enhver chance til at så tvivl om skolestrukturens holdbarhed.
Nu, som for 4 år siden, siger jeg det samme som dig: Man kan ikke lave vækst og bosætning ved at lukke de mindre samfund ned. Velkommen i klubben. Det er meget glædeligt, at Venstre nu mener det samme som flertallet. Det er noget, vi kan bygge videre på. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med dig Christian efter valget, og jeg tror også, at du vil pynte på den borgerlige side i byrådssalen." ?

Publiceret: 28. August 2013 07:00
 
Kommentarer
Herfra mit skrivebord en lille kort replik, og dog med en stor opfordring : Nu det snart er valg:
Else Søjmark har i flere omgange efterlyst Venstre i Børne - og Unddomsudvalget. Nu gør Hans Fisker det også.
Venstre fik ved sidste valg ikke så mange mandater, at vi kunne beklæde alle de poster som vi gerne ville. Jeg sidder i øvrigt selv i to udvalg; Kultur - og Udvikling og Voksen - Plejeudvalget. Når man også skal varetage et job ved siden af, kan det være vanskeligt, at sidde på mange udvalgsposter.
Det skal derfor være min venlige opfordring til Vælgerne om at sætte kryds ved Venstre ved valget til November. Så kan Venstre få plads i alle udvalg, og så håber jeg også, at både Else Søjmark og Hans Fisker bliver fornøjet.
P.s. Else Søjmark. Det er uklædeligt i denne debat, at tale ned til vælgerne - uanset politisk tilhørsforhold. Det mener jeg du gør i dit svar til Christian Gleerup (citat: "det kan ikke være så svært at forstå")

Kirsten Jensen
Medlem af Kommunalbestyrelsen
Venstre
Klag til redaktionen Kirsten Jensen - 2013-08-28 16:43
AC Norddjurs | Formand | Rasmus Holm | Tlf.: 31198976 formand.acnorddjurs@gmail.com