Sæt allerede kryds i din kalender nu!
Den 2. juni 2012 løber “Liv i Ørum” for første gang af stablen på de grønne områder omkring Ørum Skole og Ørum Aktiv Center.
Alle er inviteret, store som små, høje som lave, tykke som tynde og børn som ældre. Der er lagt op til et brag af en dag – for første gang nogensinde, er det nemlig lykkedes at samle sportsklubber, foreninger, institutioner, kulturelle organer og ikke mindst erhvervslivet under én samlet paraply – så det store læs trækkes i fællesskab for at vise alle omkring os hvor fantastisk et sted Ørum skoledistrikt er at bo i.
Ta’ det som en glimrende anledning til en super hyggelig dag med familien, hvor I kan være sammen med venner og bekendte om at grine og ha det sjovt. Det er allerede nu muligt at tilmelde sig nogle af de mange konkurrencer der vil blive afholdt i festlig fordragelighed. Deltag eksempelvis i Halmballekast, kagebaning, cykelløb, stavgang, banko, støvlekast og meget mere, eller spis dig tromlende mæt i hyggeligt og muntert selskab.
Mere info om tilmelding til diverse konkurrencer følger snarrest.
Se mere om arrangementet på www.livioerum.dk
|