Genopstart af fodbold i AC Norddjurs/GBIF
 
Kære alle
Nu er vi klar til at tage imod de fleste fodboldspillere igen, efter en længere nedlukning siden d. 11/3. Det bliver dog i første omgang på meget anderledes vilkår, hvilket I også kan læse i vedhæftede bilag, som vi opfordrer jer alle til at se igennem.
De vigtigste regler er:
  • Spillerne skal først møde op et par minutter før træningen starter
  • Spillerne skal være klædt om hjemmefra og skal selv medbringe drikkedunk
  • Spillerne skal tage hjem lige med det samme når træningen slutter
  • Man skal ikke komme og gå samlet i større grupper
  • Det er ikke muligt at benytte omklædningsfaciliteter, men i indgangen til ØAC kan toilettet benyttes som nødtoilet.
  • Man skal spritte sine hænder af når man kommer over til sin træningsbane (Der er sprit til rådighed)
  • Spillerne må kun røre bolden med fødderne, og ikke med hænder, bryst eller hoved
  • Spillerne må ikke flytte mål og røre ved andre rekvisitter
  • Målmanden må bruge hænder hvis der bruges egne og rengjorte handsker
  • Spillerne skal så vidt muligt holde 2 meters afstand under træningen (Måske 1 meter hvis de nye anbefalinger også gælder sport)
  • Der må max være 9 spillere og en træner på hver træningsbane
  • Ved mere end 9 spillere vil truppen blive delt i 2 eller flere træningsgrupper
  • Man er i den samme træningsgruppe under hele træningen
  • Man skal sikre sig, at træneren ved om man kommer til træning eller ej
  • Hvis ens bold triller over på en bane hvor der er andre der træner, så må man ikke selv hente bolden, men få de andre til at sparke den tilbage til dig.
 
Træningsopstart:
 
U7:
Her afventer vi lige et par uger inden der startes op. Dette for at se om der ændres i vejledningen, så det vil være nemmere at få disse børn i gang. Evt. spørgsmål kan rettes til træner: Kim Carøe, tlf. 60824098
U8:
Onsdag d. 20/5 kl. 17-18. Kontakt Træner Jan Mathiesen, tlf. 30664487 for mere info
U9 drenge:
Mandag d. 18/5 kl. 17-18.15. Kontakt Lone Juul, tlf. 28914133 for mere info
U9 piger:
Tirsdag d. 12/5 kl. 16.30-17.30. Kontakt Louise Høyer, tlf. 20924182 For mere info
U10 drenge:
Mandag d. 18/5 kl. 17-18.00. Kontakt Jesper Hansen, tlf. 29641893 for mere info
U11 drenge:
Mandag d. 18/5 kl. 17.15-18.30. Kontakt Pernille Nyvang, tlf. 23378649 for mere info
U11 piger:
Tirsdag d. 12/5 kl. 17.30-18.30. Kontakt Louise Høyer, tlf. 20924182 for mere info
U12 drenge:
Onsdag d. 13/5 kl. 17.30-19.00 Kontakt Anita Pedersen, tlf. 20462990 for mere info
U15 drenge:
Onsdag d. 13/5 kl. 17.30-19.00 Kontakt Kasper Schmidt, tlf. 27510255 for mere info
Herre senior:
Mere info på Jeres egen facebookside, eller kontakt Benjamin Bendixen, tlf. 23646020
I fodboldledelsen mener vi, at vi kan leve op til alle retningslinjerne, men hvis I tænker der er noget vi ikke har taget højde for, så sig endelig til. Vi vil løbende holde os opdateret på relevante anbefalinger fra myndighederne og følge op på disse. Samtidig vil vi løbende evaluere vores organisering.
Vi har ændret lidt på træningstider og dage, så vi bliver færre spillere på de enkelte tidspunkter.
Vi ser frem til at der kommer nye og forhåbentlig bedre retningslinjer for fodbolden, men indtil da, er dette hvad vi kan tilbyde.
Som klub har vi stadig brug for økonomi til at være kørende. En del af Jer har allerede betalt kontingent frem til sommerferien, hvilket vi er rigtig glade for. Hvis Jer der betaler halvårligt, og dermed ikke har betalt for dette halvår, synes det kunne være vigtigt at støtte klubben, vil vi inden for længe give jer muligheden for dette. Hold øje her på siden!
Vi vil gerne opfordre til at alle sundhedsmyndighedernes retningslinjer overholdes, og især forsamlingsforbuddet på 10 personer. Vi har aftegnet to områder, hvor der må være 10 personer inde. Her kan man vente på sit barn og evt. kort snakke sammen med et par andre forældre. Men husk: Max 10 personer i hvert område.
Vi blev lukket ned på et tidspunkt, hvor enkelte årgange endnu ikke havde haft nytårsappel. Det betyder, at der måske er nogle nye spillere derude, som gerne vil i gang. I er velkommen til at kontakte de forskellige årgangsansvarlige/trænere som I kan se i ovenstående. Så vil de guide jer i gang på en god og sikker måde.
Følg med her på siden løbende, så I altid er opdateret på hvad der sker.
 
AC Norddjurs | Formand | Rasmus Holm | Tlf.: 31198976 formand.acnorddjurs@gmail.com