Kommunalvalg - debat: Skoledistrikter – er det arrogance eller ligegyldighed?
Af Christian Gleerup, Kandidat for Venstre i Norddjurs ved KV13:
"Lad mig starte med at konstatere, hvor fantastisk det er, at så mange har valgt at engagere sig i debatten omkring forslaget til ændringer skoledistrikterne. En mængde saglige og gode høringssvar er indsendt fra alle områder, sådan.
Netop pga. det store engagement og med de mange oprigtigt usikre forældre, elever og lærer i baghovedet har det være ambivalent at læse Lokalavisen i den forgangne uge. Præcis på sidstedagen for høringssvar – skriver Hans Fisker Jensen (S) at ”Tvivl og usikkerhed igen præger Ørum Skole” – en usikkerhed, der ifølge ham opstår ”fordi der er nogle, der bliver ved med at puste sig op og forsøge at sprede rygter om, at flertallet vil ændre skoledistriktet for Ørum Skole.”
Tilgiv mig at jeg undres.
– når man sender et forslag til ændringer af et skoledistrikt i høring, og ikke på nogen som helst måde vælger at kommentere på dette eller for den sags skyld at tage afstand derfra, så må man vil forvente at der skabes usikkerhed ved den enkelte borger.
Det glæder mig oprigtigt, at Hans Fisker Jensen skriver ”ingen ændringer af skoledistrikterne i midt-Norddjurs” – ligesom at artiklen tydeligt indikerer tilfredshed med Ørum Skole. Det er rigtig dejligt. – for mig betyder partifarven egentlig ikke så meget, det er de rigtige mål der tæller. Jeg vil dog alligevel tillade mig at stille spørgsmålstegn ved fremgangsmåden. Der har altså været en lang høringsperiode med masser af muligheder for at melde rent ud og på den måde have skabt ro blandt de mange bekymrede borgere - at vente til resultatet af vælgernes mening er kendt, virker en kende for let. Desuden kan det undre mig, at udmeldingen er så entydig, eftersom punktet først er på dagsordenen i BUU igen den 28. august???
Else Søjmark (S) skriver ligeledes i den forgangne uge, her under direkte henvisning til høringssvarende, at ”Der er ikke de store overraskelser i svarene.” og konkluderer på den baggrund at S derfor ikke har noget ønske om at ændre på distrikterne hverken i midten eller andre steder.
Mon det kun er mig, der tænker, at der er noget helt galt?
- det er flere møder, en lang høringsperiode, administrative omkostninger og en masse unødig usikkerhed, uro og frygt der her er bragt i spil. For ikke at tale om borgere der har brugt tid og kræfter på seriøst at engagere sig i den politiske dagsorden, hvis arbejdsindsats nærmest sjofles efterfølgende. Omvendt kan man naturligvis gøre sig den tanke at færre og anderledes høringssvar havde givet en anden efterfølgende konklusion der måske var "værre" set med lokalpatriotiske øjne – for jeg har da svært ved at forestille mig at BUU vil bruge så mange overlødige ressourcer og skabe så megen unødig usikkerhed helt uden grund?
Er det arrogance eller ligegyldighed?
– en ting er bureaukratiets gang – noget andet er mulighed for at træde et trin op og melde sin helt klare mening ud, og som ansvarlig politiker skal det, som jeg ser det, gerne ske lidt før end det tidspunkt hvor man ved hvad flertallet mener. Uagtet om det er populært eller ej. Men lad os dog alligevel glædes over, at der nu sendes et signal fra flere sider om at der er lagt låg på det fremsatte forslag til ændringer i skoledistrikterne.
Lad mig slutteligt understrege – Venstre ønsker ikke at lukke skoler. - Venstre ønsker en fornuftig og langsigtet strategi på skoleområdet, derfor har vi i mere end et år haft nedsat en gruppe til at analysere området og fremkomme med en gennemarbejdet og holdbar løsningsmodel ud fra de faktorer vi kender i dag - heriblandt visheden om en række variabler i form af indkøring af en ny skolereform mv. Venstre er derfor som et af de eneste partier HELT klare i spyttet når vi siger – det er tid til ro på området, vi ønsker på ingen måde de fremlagte ændringer af skoledistrikterne eller skolelukninger.
Vi finder her og nu mest es mest ansvarligt at afvente udviklingen henover en årrække, det går vi til valg på og det står vi ved. Vi ønsker at bevare den livsvigtige puls i vores lokalområder – og der er skolerne en vigtig drivkraft."
Publiceret: 27. August 2013 17:16
|
Kommentarer
Christian du bør nok ændre overskriften og skrive "arrogance og ligegyldighed". Sådan må det opleves.
Jeg ønsker hverken Venstres Hans Husum eller Borgerlistens Torben Jensen bliver borgmester i Norddjurs Kommune, da det vil betyde en usikkerhed på skoleområdet med sammenlægninger af skoler og en farlig økonomisk politik, hvor Norddjurs Kommune igen bruger flere penge end der er i kassen. Et forhold som er blevet ændret under Borgmester Jan Petersens ledelse i valgperioden.
Til Christian.
Ja man undres over fremgangsmåden. Personligt forstod jeg ikke vi skulle hakke os igennem 4 år i den tro at der blev ro på skoleområdet, men nu er de 4 år snart gået. Og velvidene at Borgerlistens medlemmer i kommunalbestyrelsen får æren for uroen på skoleområdet, så må andre vel også erkende at uroen ikke KUN skyldes Borgerlistens holdning og udmeldinger.
Det er ganske enkelt ikke muligt at få "ro", hvad "ro" så end betyder, på et område der skal tilpasse sig samfundets øvrige forandringer.
Med over 600 færre elever på ganske få år må der altså ske tilpasninger inden for kommunen.
Der er ingen der vil lukke skoler fordi det er sjovt. Men alle andre forretningsdrivende må tilpasse sig virkeligheden. Jeg er stik imod holdningen om at det er skolen der skal være det bærende i en landsby, fordi den nu engang er det eneste der kan samle borgerne. Og selv på skolerne eller i børnebyerne synes der at mangle forældre opbakning. Det hjælper selvfølgelig lidt når en skolelukning kommer på tale, men det svarer jo til at man vil bevare købmanden, og samtidig handler i de store supermarkeder, hvor udvalget er større.
Skolerne kan simpelthen ikke tilbyde det bedste, hvis de skal kriges om eleverne, for at få den nødvendige fleksibilitet i undervisningen. Og det ender altid med at være en diskussion om hvilken skole der er bedst. Den bedste skole er den med den bedste leder, de bedste lærer og elever der er motiveret for at lære. Bygningerne betyder mindst, men de skal alligevel holdes. Altså er det gode ved en skole rimelig mobilt.
Jeg går ind for frit skolevalg og dermed også forandring omkring tanken om skoledistrikter. Det kan man selvfølgelig vælge at ændre, alt efter hvem der sidder med kortene, men det udfordrer de enkelte institutioner på deres resultater. Ikke blot på karakterer, men alt det der vedrører livet omkring skolen. Det stiller nye krav.
Det virker total ligegyldigt at bestille en dyr undersøgelse for at få skolestrukturen og den faste ejendom gennemgået, når resultatet ikke skal bruges til noget alligevel. Og tro mig. Der bliver ikke ro, medmindre man overser hvad der kommer af krav fra arbejdstilsynet og udfordringer i forbindelse med den nye skolereform. Men det vil da være en lettelse at kunne sige det er udefrakommende begivenheder der gør at man må "justere" antal skoler. Det er da muligt der opstår friskoler, men se det som en fordel og husk vi lever i en verden i forandring. Det gælder også skoleverdenen.
Alt imens kampene foregår, må vi håbe eleverne får muligheden for at udnytte alle deres evner. De får brug for dem senere.
Tak iøvrigt for interessen for kommunens udvikling. Den mangler generelt og dermed bliver politik desværre ligegyldig for de fleste. Nu kommer der "heldigvis" mobile valgsteder. Når borgerne ikke vil komme til stemmeurnerne, må urnerne jo komme til borgerne - desværre.
|
|
|